IT Confidence har de gladeste kunder!

ansøgning

”Af alle kundeundersøgelser, som jeg har lavet eller set resultaterne af, så er det den højeste score, som jeg nogensinde har set."

Sådan siger Asbjørn Ottilius, konsulent og partner i virksomheden Wibergis, som stod bag den kundeholdningsundersøgelse, som  IT Confidence gennemførte tidligere i år.

IT Confidence har dermed de mest tilfredse kunder, blandt alle virksomheder, som har fået hjælp til at lave en kundeundersøgelse hos Wibergis på tværs af alle brancher de seneste 5 år.

Udover at IT Confidence får den højeste tilfredshedsscore som analysevirksomheden har målt til dato, så er besvarelsesprocenten også høj i forhold til det forventede. Og at så mange har brugt tiden på at svare på hele 55 spørgsmål, siger ifølge Asbjørn Ottilius også noget om kundernes tilfredshed med og loyalitet over for IT Confidence.

”IT Confidence har virkelig ramt noget særligt med den måde, som de driver deres virksomhed på og får skabt et helt særligt forhold til deres kunder. Det er imponerende.”

IT Handler om tillid

IT er noget, som skal virke, men som de færreste ved ret meget om. Derfor er det en stor tillidssag at outsource dele eller hele ens IT til en ekstern leverandør som IT Confidence. Det er svært at vide, om det, man køber, har den værdi, som det koster. Og her mener Asbjørn, at resultaterne af kundeundersøgelsen klart viser, at IT Confidence’s kunder føler at de får god værdi, for det, som de betaler.

Vi vil gøre det endnu bedre

Hos IT Confidence er partner og administrerende direktør Thomas Scmidt glad for resultatet af undersøgelsen.

”Vi er virkelig stolte over resultaterne af undersøgelsen. Ikke mindst fordi det er vores mission at være værdiskabende for vores kunder. Vi vil virkelig gerne være med til at udvikle deres forretninger. Og når vores kunder så er de mest tilfredse kunder på tværs af brancher, så må vi have ramt et eller andet rigtigt. Det er lige præcist derfor vi startede IT Confidence for 4 år siden. Så vi er virkelig stolte.”

Wibergis behandler svarene af kundetilfredshedsundersøgelsen på en måde, så IT Confidence samtidig har fået vist, hvor de kan gøre det endnu bedre for deres kunder, så det ikke blot er en her-og-nu-måling, men noget, som virksomheden kan bruge til at blive endnu bedre.

”Vi går nu i gang med at kigge ned i de parametre, hvor vi kan forbedre os endnu mere. For vi ønsker på ingen måder at hvile på laurbærrene. Vi vil være den bedste IT-leverandør for vores kunder.” 

Skal vi hjælpe med din IT?

Navn(Påkrævet)