Authorization inden for IT refererer til processen med at afgøre, hvad en bruger eller enhed har adgang til, efter at deres identitet er blevet autentificeret gennem authentication. Authorization bestemmer, hvilke handlinger en bruger har tilladelse til at udføre, og hvilke ressourcer eller data de har tilladelse til at få adgang til.

Authorization processen sker normalt efter authentication processen og omfatter typisk at bestemme brugerens rettigheder, privilegier og tilladelser. Dette kan omfatte tildeling af forskellige niveauer af adgang, såsom adgang til visse filer eller mapper, læse/skrive adgang, eller adgang til specifikke funktioner i et program eller system.

For at implementere effektiv authorization, skal der være klare retningslinjer og regler for, hvem der har adgang til hvilke ressourcer og hvad de har tilladelse til at gøre. Det kræver også regelmæssig overvågning og håndhævelse af disse regler for at sikre, at brugerne kun har adgang til de ressourcer og data, de har tilladelse til.

Der er flere forskellige metoder til authorization, såsom følgende access-control:

• Role-based access control (RBAC): Tildeling af adgang baseret på en brugers rolle eller ansvar i organisationen.

• Attribute-based access control (ABAC): Tildeling af adgang baseret på specifikke attributter, såsom brugerens placering, tidspunkt på dagen, eller andre faktorer.

• Mandatory access control (MAC): Tildeling af adgang baseret på strenge sikkerhedsregler og politikker, der fastlægger, hvilken adgang der er tilladt.

• Discretionary access control (DAC): Tildeling af adgang baseret på brugerens diskretion og beslutninger, hvor brugeren kan dele adgang med andre brugere.

Implementering af en effektiv authorization processen er afgørende for at beskytte følsomme data og ressourcer mod uautoriseret adgang og brud på sikkerheden.