On-premise eller cloud – Hvad skal din virksomhed vælge?

On Premise vs

Hvad er on-premise?

Når en virksomhed opbevarer IT på deres egen lokation, kaldes det for on-premise. Det vil sige, at virksomheden som udgangspunkt selv administrerer deres servere ”on-premise”, altså lokalt i virksomheden.

Når virksomheder selv vælger at tage ansvaret for driften af deres netværk, software, strøm og så videre, har de selv det fulde overblik over deres teknik. At vedligeholde sine systemer på egen hånd kan dog være en bekostelig affære, der kræver mange ressourcer og løbende opdatering af IT-viden. Af denne årsag vælger mange virksomheder at søge hjælp hos en ekstern leverandør, der har erfaring med diverse IT-systemer. Her er man sikret en stabil drift såvel som effektiv overvågning af ens servere.

Hvad vil det sige at have en Hosted Server?

Ønsker man ikke at opbevare sine egne data på en on-premise serverinstallation, kan man vælge en hosted server.

En hosted server er en server, der opholder sig hos en ekstern IT-leverandørs datacenter. Det betyder, at I som virksomhed ikke selv skal vedligeholde jeres IT-systemer. Som regel bliver virksomhedens data overført via cloud, hvis man vælger en ekstern leverandør. Med en hosted server har man som virksomhed et stabilt overblik over sine IT-omkostninger, og der opstår dermed ingen uforudsete udgifter. Dette er således en sikker og produktiv løsning til kerneforretningen, der ønsker at slippe for bøvl med deres IT-drift.

Guy sending data to the cloud, illustration

Derfor skal du vælge en on-premise hosting

Der kan være utrolig mange fordele ved at vælge en on-premise hosting, særligt hvis man som virksomhed benytter sig af IT hyppigt og derved har et stort kendskab til det. Hvis din virksomhed specialiserer sig indenfor området, er det fordelagtigt at vælge en on-premise løsning. I har den fornødne ekspertise og ved, hvad jeres systemer kræver. Er I en virksomhed, der kræver stor effektivitet, er on-premise ligeledes det helt rette valg.

På en fødevarerfabrik kræves der eksempelvis en høj produktivitet. Det enkelte fødevarer produkt  vejes og pakkes f.eks. plastikbakke på den mest optimale måde. Her er der ikke plads til fejl, og det skal som regel gå lynhurtigt. I den produktions proces flyttes data løbende mellem produktionsudstyret, f.eks. vægte og en database i it installation. Af den grund vælger mange produktionsvirksomheder ofte en on-premise løsning, de svar tiden skal være lyn hurtig og en forbindelse ud over internettet mod et eksternt datacenter vil være et forsinkende led.

Mange tandlæger vælger også on-premise IT-løsninger. Når der tages røntgenbilleder, skal billederne nemlig behandles på en lokal server  med det samme. Dette fungerer oftes mest optimalt med en on-premise løsning.

High speed data illustration

Ulemper ved on-premise hosting

On-premise hosting skaber som regel en følelse af selvstændighed hos den enkelte virksomhed. Her er forretningsdata godt gemt et sikkert sted, og man ved altid, hvor ens servere holder til. Med on-premise hosting forekommer der dog også en række ulemper, som man skal have for øje, inden man vælger denne IT-løsning:

  • En dyr IT-løsning. Som regel er on-premise hosting ret kosteligt. Dette skyldes, at systemerne kræver et stort forarbejde og desuden skal holdes vedlige af et professionelt IT-team. Dette kan både tage tid og penge.
  • Mangel på skalerbarhed. On-premise hosting kan hæmme din virksomheds vækst, da opdateringer med denne løsning ofte kræver ændringer af software og hardware. Dette er en meget omfattende proces, som kan tage meget tid fra kerneforretningen.
  • Sikkerhedsrisikoer. Med en on-premise løsning er I desværre ikke frataget en risiko for cyberangreb. Foruden dette er der ligeledes en chance for, at der sker fysiske uheld. Når en virksomhed har fysiske servere stående, risikerer de nemlig at serverne bliver skadet, ødelagt eller går i brand.

Foruden disse ulemper kræver on-premise hosting også meget af den enkelte virksomheds personale. Ikke nok med at den enkelte medarbejder skal påtage sig viden om systemerne, så kræver en on-premise løsning som regel også, at man har et supportteam på stedet. Af den årsag kan on-premises være en utrolig omfattende affære.

Internal server error, server on fire

OneDrive på et On-premise servermiljø

Det er muligt at bruge Microsoft OneDrive i et on-premise miljø. Microsoft tilbyder en funktion kaldet “OneDrive for Business” som kan installeres på din lokale server, og som giver brugere adgang til at synkronisere filer fra deres lokale computer til en OneDrive-cloud-lagring, som er hostet på din egen lokale server eller på en skybaseret server.

Du kan installere OneDrive for Business på en Windows Server, der kører som en filserver. Dette vil give brugere adgang til at synkronisere filer til OneDrive-cloud-lagring, som er hostet på din egen lokale server. Alternativt kan du også installere OneDrive til en skybaseret server som Microsoft SharePoint eller Microsoft 365.

Det er vigtigt at bemærke, at der kan være yderligere omkostninger for at bruge OneDrive for Business i et on-premise miljø, og at installation og konfiguration af serveren kræver teknisk ekspertise. Derfor anbefales det at få hjælp fra en professionel konsulent eller teknisk ekspert for at sikre en korrekt installation og konfiguration af serveren.

Sharing files from cloud

On-premise eller Azure cloud?

Ønsker du at eliminere chancen for nedbrud eller lignende uforudsete hændelser, kan du overveje en  Azure Cloud. Denne cloud-baserede tjeneste er særligt egnet til erhvervslivet og er således det perfekt valg til dig, der eftersøger en sikker og effektiv IT-løsning.

I mange tilfælde er Azure Cloud hurtigere end on-premise hosting. Men det er vigtigt at huske på, at det hele afhænger af den individuelle virksomhed, og hvilke legacy applikationer virksomheden anvender med Azure Cloud får man dog en kraftfuld funktion, da det er muligt for den enkeltes virksomhed at skabe sit eget tilpassede system. Man er således forsikret en fleksibel IT-drift, hvor man kun betaler for det, som man behøver – hverken mere eller mindre.

On-premise ERP eller Cloud ERP?

Den grundlæggende forskel mellem on-premise ERP og Cloud ERP er den måde, hvorpå de er implementeret.

En cloud-baseret software hostes på en ekstern leverandørs servere og kan tilgås vha. en webbrowser. En on-premise software er derimod installeret lokalt på virksomhedens egne servere.

I modsætning til on-premise hosting betales Cloud ERP oftes månedligt eller årligt som et abonnement. Dette gør Cloud mere fleksibelt. Som udgangspunkt har cloud-tjenester lave adgangsomkostninger i forhold til on-premise løsninger. Det hele afhænger dog af den enkelte virksomhed, den portefølje af løsninger man har i dag og de planer man har for fremtidige løsninger.

I dag findes der nemlig mange IT-løsninger, og det kan således være svært at navigere rundt i, både teknisk men også ud fra en økonomisk betragtning. Hvis du er i tvivl om, hvilket system der passer bedst til din virksomhed, kan du kontakte os hos IT Confidence allerede i dag. Sammen finder vi den helt rette løsning til dig og din virksomhed!